Thick Mapping



At kortlægge kompleksitet

Når man kortlægger noget, så gør man det ofte for at skabe overblik eller sammenhæng mellem et begrænset udsnit af ting. Det kan for eksempel være et kort over en bygning, en bydel, et vejnet eller et stisystem. På de fleste kort ser man tingene oppefra og kortet fremstår som en objektiv gengivelse af hvordan tingene er.

Thick mapping er anderledes. Her forsøger man også at komme ned på jorden og se de mange forskellige måder folk bruger og forstår det der er på kortet og hvordan deres oplevelser overskrider kortets afgrænsning og forbinder det med andre steder og idéer uden for kortet. Thick mapping prøver også at indfange flere historiske lag og drømme eller frygt for fremtiden.


Konkrete eksempler på thick mapping i Belfast og Blågården

Kortlægningen af Carnegie Oldpark-biblioteket i Belfast har benyttet sig af mange forskellige slags data: bygningens egen historie gennem konflikt og fred og forbindelsen til de andre Carnegie-biblioteker rundt om i verden; statistik over lokalområdets demografiske sammensætning og oversigt over fysiske skillelinjer mellem protestantiske og katolske områder, der begrænser brugen af biblioteket; den politiske udvikling på kultur- og fritidsområdet og strategiske visioner for byfornyelse. Og sidst, men ikke mindst, naboernes, lånernes og bibliotekarernes minder om biblioteket og deres håb for fremtidens bibliotek.

Hvert lag af data gav kortlægningen af biblioteket sin egen drejning.



Et thick map baseret på Sara Dybris McQuaids forskning omkring Carnegie Oldpark biblioteket i Belfast



På Blågårdens Bibliotek har vi haft særligt fokus på at kortlægge forskellige folks erindringer om at komme på biblioteket, fra børnefamilier til folk i social udsathed. Vi har talt med bibliotekarer om arbejdsliv med utallige omstruktureringer og specifikke lokale behov. Det kom der utroligt mange fine livsfortællinger ud af, som samtidig blev til en anderledes historie om lokalbibliotekets betydning gennem skiftende tider. 


For nogle var biblioteket en ”kulturel pause” under den daglige gåtur, for andre var det et åbent og trygt rum på en ellers lidt afskrækkende plads. For nogle var det forbundet med dybe læseoplevelser og ung identitetsdannelse og for andre var det et sted man mødtes til børnearrangementer. For nogle er bibliotekets nye brede rolle som kulturhus en tydelig gevinst og for andre et tab af fokus og ekspertise. 





 Mange konkurrerende forståelser

Biblioteket er ikke en stillestående institution, for formålet med biblioteket forandrer sig hele tiden i takt med nye kulturelle, sociale og politiske behov. Det betyder også at biblioteket har mange forskelligartede slags brugere og medarbejdere, med forskellige meninger om hvad biblioteket er til for. Thick mapping prøver ikke at komme frem til en dyb sandhed om bibliotekets betydning, men prøver at give plads til mange konkurrerende opfattelser på samme tid. 




Biblioteket er både en institution i krise og samtidig mere nødvendig end nogensinde før. Det er både et sted til fordybelse og til larmende børnefamilier eller et sted til et kort hvil for en, der måske står uden hjem. Det er et sted der er med til at præge lokalhistorien på Nørrebro og i Blågårdskvarteret og som også bliver præget af politiske beslutninger taget på højere niveauer – uden for det lokale kort. 

Find ressourcerne til at lave dit eget thick map her.